torsdag den 2. juni 2011

Sidinge Gårdbutik - hvor man sjældent kommer tomhændet ud

Ca. 2 km. fra vores sommerhus ligger Sidinge Gårdbutik, hvor jeg elsker at køre hen, og hvis turen er uden mand og børn, er der store chancer for, at jeg finder noget, som jeg må eje. Smukke og praktiske kurve kan man jo aldrig få nok af, og for at bøde lidt på indkøbet var jeg så heldig at finde farsdagsgaven (en skøn kasse med forskellige øl).



onsdag den 1. juni 2011

Hæklet Poncho - 3 år (forhåbentlig)

Ponchoer kan "smitte" så vores kunsine på 3 år, eller mere korrekt hende mor, kunne tænke sig en hæklet poncho. En sådan opskrift kunne jeg ikke lige finde, så jeg måtte lave en ny. Ponchoen er færdig, så jeg mangler lige en på 3 til 4 år for at test om størrelsen passer....

tirsdag den 31. maj 2011

Strikket trøje med korte ærmer

Hvor har jeg bare lidt for travlt for tiden - alt for meget på arbejdet og så eksamenslæsning. Det betyder desværre, at det er svært at få tid til de små detaljer på tingene. Jeg er blevet færdig med denne søde cardigan med korte ærmer, men mangler de to bånd foran der skal være lukningen (eget design). Måske findes de på lørdag - forhåbentlig. Og jeg mangler næste projekt ....

søndag den 29. maj 2011

Flere engle i glas

Var til konfirmation, og her tog jeg billedet at disse 3 glasengle..... Jeg har meldt mig på glaskursus i Sverige på et højskoleophold. Jeg har aldrig prøvet at arbejde med glas, og forhåbentlig kommer der nogle engle med hjem eller andre spændende ting ud af glas. Jeg glæder mig allerede.

torsdag den 26. maj 2011

Nye ideer til 1000ideer - hvilken glæde

Indenfor en lille uge har jeg modtaget 2 nye ideer til www.1000ideer.dk, og jeg bliver så glad, når folk gider at sende ideer ind. Det sker desværre ikke så tit. Jeg havde faktisk troet, at flere havde lyst til at dele deres ideer med andre via 1000ideer, uden nødvendigvis at få noget for det, ligesom man gør i diverse blade...
Heldigvis er der mange ud i blogverden, som siger OK til, at jeg må anvende deres ideer. Mette B har selv sendt en super ide ind om nye perlerformer ud af rørperler - se ideen her http://frbrinch.blogspot.com/2010/12/perlearmband.html

tirsdag den 24. maj 2011

Svigermors skarpe tunge i en ny udgave

Bare navnet "Svigermors skarpe tunge" er nok til at man ikke kan lide planten. Men se nu her på en ny udgave af selv samme plante - den er da bare på en gang flot, spændende og mærkelig. Hele herligheden for en sum af kr 129, - inkl potte. Sommerfuglen er morsdagsgaven fra i år.

søndag den 22. maj 2011

Hæklet Bodumkandevarmer

Dejligt vejr lørdag og det kunne lige blive til et lille projket i solen. Stempelkaffekanden manglede et varmebælte, og jeg havde lige en rest gråt garn, der passende til hæklenål nr. 5. Grå er lidt kedelig så der kom et par lilla knapper i for at få lidt friskhed over projektet.