onsdag den 29. februar 2012

En hjælpende hund

Havde købt nyt badeværelsesforhæng med smukke sommerfugle for at shine lidt up. Da det er i kælderen, hvor der er lavt til loftet, skulle det lægges op. Gæt hvem der syntes, at det var et rigtig sjovt projekt - nemlig Ludovic. Her er vi ved at måle op ved at bruge det gamle forhæng, og man ser da lidt af sommerfuglene. Kr. 149, - det syntes jeg var OK.

søndag den 26. februar 2012

Savlesmæk en hæklet version - bruger man det?

Havde min veninde på besøg, der var i gang med at lave babytøj, og babytøj er jo noget man hurtigt kan blive færdig med, og der find så meget sødt. Vi har en enkelt i familien, der venter sig, men vi kender endnu ikke kønnet. Så jeg fandt nogle rester frem af mit bomuldsgarn, og har lavet 2 forskellige modeller til en savlesmæk - en på hæklenål nr. 2 og en på nr.3. Grundformen er den samme med forskellige masker, så det er kanten, der er forskellig. Faktisk ved jeg ikke, om man i dag gider bruge en savlesmæk i en hæklet version. Jeg syntes nu, de blev meget søde.

fredag den 24. februar 2012

Kanter der ruller - hvad gør man?

Det går langsomt fremad med mit ny strikkeprojekt (for langsomt), men det irriterer mig, at der er nogle af kanterne der "ruller". Perlestrik troede jeg kunne løse problemet, og jeg tænker, at den nok kan presses så dem lægge sig ned, men hvad med halsen som er en snoning? Måske jeg skal strikke en snoning og sy på halsen ... Nogle ideer til løsning?

onsdag den 22. februar 2012

Har du hørt om en "Goth"?

Så blev det fastelavn, og der var udklædning på skolen i går. Lea var en "Goth", og vandt et diplom for sin udklædning. Ja så har jeg igen lært noget nyt... "Goth" - gad vide hvor det ord stammer fra?

tirsdag den 21. februar 2012

En vest med ugler str. 4 år

Denne vest har min veninde lavet, og jeg syntes det er så sød og enkel. Det er så herligt, at have nogen at dele ideer med....

søndag den 19. februar 2012

1000ideer i Jyllands Posten

Godt der er andre, der har en PC i huset, som man kan låne.... Sidder i dag ved morgenbordet og læser avis og tænk engang http://www.1000ideer.dk/ er i Jyllands Posten i tillægget VIVA med en rigtig fin anmeldelse, som man da kun kan blive stolt af.

lørdag den 18. februar 2012

PC tur, retur og stadig ikke i orden .-(

Så fik jeg en sms om at min PC var klar til afhentning, og hu hej det gik for at hente den, for at finde ud af, at den nu ikke engang kan køre på strøm. Fin test report fulgte med, og jeg undrer mig over hvad der er, som de har testet , når den nu er værre end da den blev indleveret....

mandag den 6. februar 2012

søndag den 5. februar 2012

En opskrift bliver til - hæklet cardigan endelig færdig

Jeg må snart lære det - at skrive opskrifterne ned med det samme, og ikke bare nogle små noter på et stykke papir efterhånden som projektet skrider frem. Da Pc’en skal indleveres i morgen til reparation, tænkte jeg, at det var tid til at få opskriften på den hæklede cardigan lagt ud på 1000ideer, og så gik der en aften med det, og rart at få det overstået.

lørdag den 4. februar 2012

IT - ikke for begyndere

Min PC er "kun" 1½ år gammel, og nu er den begyndt at lukke ned efter bare 20 min uden strøm. Var nede i forretningen, og det ville tage i hvertfald 2 uger at få den tjekket. Da den først bliver sendt ind tirsdag, tog jeg den med hjem for at gå derned igen mandag (så har jeg den da i weekenden). Imellemtiden har jeg forsøgt mig som IT-kvinde, og jeg tror, at jeg har funden fejlen - dårlig køling, så batteriet bliver for varmt.
Det bliver ikke let uden PC så længe, skønt jeg kan lånde mig lidt frem. Glæde er dog, at der stadig er garanti.

torsdag den 2. februar 2012

Mit nye strikkeprojekt

Jeg fik noget rigtig lækkert garn, da jeg havde fødselsdag sidste år, og nu er jeg endelig kommet i gang med et spændende projekt. En poncho med snoninger. Det er på pind 4, så det kommer til at tage noget tid inden jeg bliver færdig, kan jeg se. Men indtil nu ser det godt ud...