fredag den 30. december 2011

Byttedag med MMS

Havde frygtet at bytte julegaver, selvom der ikke var så mange, men det gik nu fint. Længe leve MMS for det viste sig, at man skulle have en kvittering med, hvilket jeg ikke lige havde, og så er det jo rart at et billede via mobil kan klare det... Og hvor bliver man fristet, når man går forbi et udsalgsskilt - men jeg gik ikke ind, skønt butikken her er meget spændende....

søndag den 25. december 2011

Nåede at blive færdig med 2 strikkede puder

Manglede 5 cm på pude nummer 2, og havde ikke nok garn. Garnet nåede aldrig frem, så derfor kom der en stribe. Bagsiden blev stof, for jeg kan godt lide kombinationen af strik og stof - og her kom de nye mærkater med logo i brug. Gad vide hvad datteren siger, når hun får dem i morgen...



lørdag den 24. december 2011

Glædelig jul

Først rigtig glædelig jul! Jeg synets egentlig, at jeg havde været i god tid, men som altid bliver der stress på her til sidst, og ikke mindst fordi jeg har den ide, at der skal ryddes op og gøres julerent op til den 24. Juletræet kom ind i går, og Ludovic syntes simpelthen, at han endelig havde fået en god plads specielt designet til ham. Mangler at blive færdig med en enkelt gave, men den skal heldigvis først give den 26. .... Hav en hyggelig dag!

lørdag den 17. december 2011

Juledagbog nu med lille hæklet engel

Det er altså svært at vælge, men jeg bestemte mig for den hæklende englen. Se nogle af valgmulighederne nedenfor...


fredag den 16. december 2011

Juledagbog - snart på nr. 3

Hvert år skriver jeg juledagbog, som godt nok er lidt stressende at nå, men en fornøjelse at læse efterfølgende. Små ting der har med jul at gøre, som den gang alt lyset gik ud, og børnene blev lidt bange, men hvor hyggeligt det blev med levende lys. I jueldagbogen ligger også små tegninger mm. som børnene har lavet. Ikke noget fancy måske sat fast med en klips.
I dag skal jeg lave en ny dagbog til samlingen, kinabogen er indkøbt, så nu mangler jeg bare at bestemme udseendet.... 1.000 muligheder ....

tirsdag den 13. december 2011

Cardigan - med "sølvgarn" endelig færdig

Hvordan tager man billeder, når det stort set er mørkt hele dagen og ens håndarbejde er sort med sølv? Jeg blev færdig med min "sølvcardigan", og jeg er tilfreds med resultatet. Overvejer dog at flytte bindebåndet lidt op, men måske bliver der for meget brynje over det??  Må se hvordan den passer til en fix lille sort kjole ...

mandag den 12. december 2011

Gratis Knitter's magazin

Så at man kunne få et gratis strikkemagasin - over 200 sider med opskrifter og garnreklamer, og det kan man da kun sige ja tak til. Det var nemt at læse/se igennem direke på skærmen, men jeg må indrømme, at det var lidt bøvlet at få det downloaded - men det gik...
Er du også interesseret så tjek det ud hos http://www.knittinguniverse.com/K104