tirsdag den 29. marts 2011

Genbrugshumør med fornyelse af garderoben

Super flittige var jeg i weekenden med at forny garderoben. Lea fik en ny top dvs. vi tog en gammel top, klippede af og satte nyt stof forneden. Vi er begge godt tilfredse med resultatet - og hun måtte have den på med det samme. Jeg selv fik sat eleastik i fornede på et par skjorter, så der kom mere facon i. Den ene er der syet med elsatiktråd og den anden fik en "gammeldags" løbegang.


søndag den 27. marts 2011

Et hjerte fra knapkassen

Så blev det til et lille hjerte af knapper - meget nemt og enklet. Der er da en del, man kan få ud af alle de knapper.. Jeg regner med at sende de færdige ting retur til der hvor knapperne kommer fra.

Husk støtte til Japan

Var ud at købe ind lørdag, som man så ofte gør. Fik denne seddel stukket i hånden af en sød japansk pige - læg mærke til detaljen med origami-figuren. HUSK at giv din støtte - den mangler .... og tænk engang ekstra på hvor heldige vi er, at bo i et lille smukt land uden de store problemer....

torsdag den 24. marts 2011

Børnehave anno 64 - opgavehæfter

Er i gang med at rydde op i mit værksted (lille værelse med alt, det jeg bruger til 1000ideer), og det kan tage lang tid, fordi der kommer mange glemte ting frem. Se nu her nogle opgavehæfter fra 1964 hvor jeg gik i børnehave. Jeg boede den gang i Frankrig, og der fik man åbenbart en slags indskoling, ser det ud som om,  fordi der er små opgaver på alle siderne fx. lægge sammen, farve en bestem farve, ord mm. (husker desværre intet -ej heller så meget af det franske sprog).



onsdag den 23. marts 2011

HUSK at netværke!!

En tidligere kollega stod uden job pga. nedlægning af en afdeling. Da han var rundet 60 år, troede han ikke på at få et nyt. Netværk er vigtig, og det gælder om at prioritere dette (reminder til alle der læser dette). Han havde ikke fået gjort noget ved sit netværk, men via mit fik han et nyt job, og som tak for hjælpen, fik jeg en gave  ... Jeg har absolut ingen forventning om at få gaver for at hjælpe andre, men han insisterede, fordi han havde fået sit liv tilbage.

Det kan ikke siges nok - få gang i et netværk eller gør noget ved det som du allerede har!! Jeg nyder helst sikkert den smukke gave, som vil minde mig om at investere i netværk.

søndag den 20. marts 2011

Knappeprojekt fortsætter

Det blev til flere hårspænder med knapper, men også en sæbedispenser og et par små æsker. I dag står det på lektielæsning, og jeg må indrømme at knapperne er sjovere..



lørdag den 19. marts 2011

Hårspænder af knapper

At få så mange knapper forpligter, og jeg er gået i gang med at anvende dem. Første projekt er blevet et par hårspænder.