lørdag den 23. maj 2020

"Overlevelsesguide til gravide" - en svær fødsel pga. corona

Det er utroligt, hvad der i disse tider rammes af Corona... dette indlæg handler om min ældste datter bog nr. 2, som er ramt af Corona, og måske derfor ikke udkommer alligevel
.

Den 3. juni skulle bogen ”Overlevelsesguide til gravide” udkomme, men den har fået Corona! Boghandlerne (dem der er der endnu) er for tiden forsigtige med deres indkøb, så der er simpelthen for få forudbestillinger til at trykke! Hvis antallet af forudbestillinger af bogen ”Overlevelsesguide til gravide” - kan komme op på 150 eksemplar er der håb forude.

Bogen en helt igennem sød, sjov og fantastisk og handler om graviditetens op- og nedture, kombineret med fornuftige samtaler med både en læge og en jordemoder, som svarer på typiske graviditetsspørgsmål. 

Lige nu er der et ekstra godt tilbud: Bogen kan bestilles til 149 kr. + forsendelse på 29,95. og med koden ”overlevelsesguide20” er der en FORUDBETILLINGSRABAT på 20% , altså samlet kun 144 kr (normalpris + ekspeditionsgebyr 180 kr.). Der betales først ved bogafsendelsen.

Så hvis du kender en gravid eller som en gave til dig selv, så tænk på denne lille bog kan give en sjov og ærlig fortælling om emnet og støt bogen, så dem kan komme godt fra start og komme ud i verdenen.

Forudbestil min bog på https://muusmann-forlag.dk/overlevelsesguide-for-gravide/


mandag den 21. januar 2019

Babytæpper i lange baner

Jeg har længe ikke rigtig, vidst, hvad jeg skulle lave af håndarbejde, hvor jeg hækler. Så jeg har hæklet babytæpper i alle mulige mønster og farver. Altid samme antal masker, nemlig 200 lm og hæklenål nr 3. Der er der foreløbig kommet 12 styks ud af. Og nu skal jeg så i gang med at skrive opskrifterne sammen.... suk. Jeg overvejer, om jeg skal samle det hele i en lille bog, bare for at prøve det? Jeg overvejer også, om jeg bare skal gå i gang med det næste babytæppe, for så slipper jeg for at skrive sammen....





torsdag den 13. december 2018

På kursus hos KREA DELUX

Var på hæklekursus hos KREA DELUX, hvor vi var 15 kvinder, der hæklede julepynt. Her var garn  i lange baner og flotte opskrifter. Hvis du kommer forbi Haslev så tjek om der er åbent, for det er et flot sted, hvor man snildt kan blive inspireret, men også få købt lidt ind til nye projekter. 




søndag den 2. september 2018

INKSPIRATION med kalligrafi - boganmeldelse


I disse tider hvor vi stort set ikke skriver i hånden, er det meget inspirerende, at der udkommer en bog om moderne kalligrafi – at kunne skrive smuk med blæk, pen og på papir. Bogen ”Kreativ med Kalligrafi” af Betty Saldi er fuld a gode ideer, hvor smuk skrift er prikken over i’et. Der er eksempler på invitationer, bordkort, julekort, udsmykninger indenfor indretning (f.eks. skrift direkte på væggen), men også på tekstiler mm. Derud over er der øvesider, dvs. sider, hvor man kan skrive efter for at træne. Lidt ligesom den gang vi i skolen skulle lære skråskrift. Jeg er personligt hel vild med nogle søde fjer lavet ud af papir, og udsmykket med kalligrafi (se foto), men der er flere ideer, som jeg helt sikkert vil gøre brug af. 





onsdag den 25. juli 2018

Har du gjort noget godt for dig selv i dag?

For et stykke tid siden startede jeg på, at stille mig selv spørgsmålet, "Hvad vil du gøre i dag, for at gøre noget godt for dig selv? Blot det at planlægge, hvad det skal være, giver rigtig meget energi.

I dag startede jeg dagen med at gøre lidt mere ud at min morgenmad, så der kom dejlig frugt ovenpå skyren. Dertil lavede jeg en super lækker kop the og så var der faktisk også tid til avisen. 

Det kan selvfølgelig godt være, at det gode for mig selv en enkelt dag koster penge som for eksempel en tur til frisøren, men det kan også være at afsætte tid til en gå eller løbe, læse eller høre et kapitel fra en bog lånt på biblioteket, få neglelak på (og tænker over hvilken farve), så ryddet op i bunkerne  osv. 

Denne lille øvelse kan varmt anbefales ..... 





fredag den 6. juli 2018

Strikket babykjole str. 6 mdr.

Denne kjole er strikket i et stykke dvs. meget lidt montering, og alligevel har den ligget længe selvom det tog 10 minutter at hæfte ender og lige sy sammen 1 cm under ærmerne. Mønsteret er velkendt, men jeg har valgt at strikke alt på rundpind, lige præcis for at undgå sammensyningerne. Der går nogle mdr. inden Ina kan passe den....


søndag den 13. maj 2018

Strikket babykraver

Jeg måtte også prøver at strikke babykraver (plejer at hækle), og umiddelbart ser de fine ud, selvom det er svært, at strikke pænt i bomuldsgarn. Ina er kun 2 uger gammel, og for sjov skulle vi prøve dem på. Det er helt tydeligt, at man skal være større, før det er klædeligt (vil ikke engang vise et billede) ... Jeg vil prøve dem igen om nogle mdr. og se hvordan de så der ud. De passer helt sikkert også til den tid.