lørdag den 21. december 2013

Der indrettes nyt kreativt rum

Så ville Lea flytte ned i kælderen, og jeg har fået den ære at overtage en del af inventaret (reolerne er for høje). Jeg plejer at have 1000ideer i et meget lille rum, hvor man stort set ikke kan komme ind af døren, og nu har jeg fået dobbelte plads. Men at flytte ud og flytte ind i 2 rum betyder gennemgang af alle skuffer og skabe. Det bliver godt, men det kommer til at tage en rum tid.... Juleferien skal bruges til at gå op

opdagelse i gemmeren.

søndag den 8. december 2013

Vand, vand og atter vand

Der blev ikke tid til at være kreativ i weekenden. Vi måtte tage en tur på sommerhustjek, for at se om der var sket skader på et sommerhus, da dem der ejer det, var taget 14 dage på ferie. Hold da op hvor var der meget vand, og chancerne for at sommerhuset bliver et hus igen er vist temmelige små.

Så glæder vi os over, at vi bor i Danmark, hvor Beredskabsstyrelsen er i fuld gang med at pumpe vand (er vist først færdige om et par dage), vi har stormskadeforsikringer, og egne forsikringer og ikke mindst, at ingen er kommet til skade.... 



torsdag den 5. december 2013

Sweater str. XL - til min mand

Som jeg tidligere har skrevet, er det en fornøjelse at strikke til folk, der sætter pris på det og gider gå med tingene. Det tager jo immervæk noget tid at strikke i str. XL... og manden er rigtig glad.

Syntes selv at den blev fin. I denne mørke tid kniber det med at tage fotos, så denne gang bliver et print af snoningen omkring raglandindtagningen - resten er nemlig glatstrikning.

onsdag den 27. november 2013

Kreativt værksted

Endelig fik vi gang i kælderen som et kreativt værksted. Der er nu 2 borde med div. maskiner, masser af garn og stof, lydbøger, musik mm. Rummet blev indviet med, at Lea syende nye puder til sit værelse. Glæder mig til næste weekend....

søndag den 24. november 2013

Nyt værktøj til montering - nåle med fleksiblet nåleøje

Måske har jeg sovet i timen, for disse nåle har jeg aldrig lagt mærke til før. Jeg stod og skulle betale for noget garn, og der lå de så, for at jeg skulle blive fristet. 3 stk. kr. 19 og de er alle pengene værd. Det er meget nemmere at montere, fordi nålen har en god størrelse og fordi nåleøjet er fleksibelt.... Om monteringen bliver som en leg er en anden sag, og jeg syntes stadig, at det er noget der skal overstås.

lørdag den 16. november 2013

Indkøb til en kreativ dag

Ja så blev det endelig weekend - tid til at være kreativ. Lea skal male på disse skønne lamper og krus, som vi købte i Føtex for kr. 50 pr. stk. med alt inkl. Tænker at der er maling til overs til andre kreationer.
Og jeg skal i gang med noget nyt håndarbejde - what a day...

torsdag den 31. oktober 2013

Et af de langsomme projekter der går fremad

Jeg har fået den ide, at jeg skal hækle små blomster der skal blive en ryg til en cardigan. Resten skal være helt glatstrikket (lige nu). Hæklenål nummer 2½ så der går ikke særlig stærkt.

torsdag den 10. oktober 2013

Bryllupper er bare noget ganske særligt

Så blev datteren gift, og det var en fantastisk dag. Ikke kun for brudeparret med også for os andre.... Det var "et gør det selv bryllup" men ikke til at se - selvom jeg gerne viser kreationerne frem. Blomsterne har brudegommens mor lavet - meget professionelt.







søndag den 29. september 2013

En weekend med en strikkemaskeine - kursus

Så har jeg langt om længe prøvet at strikke på strikkemaskine. Det er svært i starten, men når man først får knækket koden, er det faktisk rigtig sjovt. Jeg har nemlig været på kursus i weekenden med Vibeke Warthoe som underviser. Kurset kan varmt anbefales, men man skal være hurtig med tilmeldingen for det bliver hurtigt udsolgt, og det er svært at finde kurser på dette område. Om jeg vil købe en strikkemaskine??? Måske hvis jeg kan finde en til en god pris.


tirsdag den 24. september 2013

Vi forbereder bryllup

Hvem har ikke travlt..... eller lige nu prioriteres tiden til vores ældste datters bryllup. Og desværre kan jeg ikke afsløre det helt store her, for det sker, at hun kikker med på bloggen.

Tøjet er indkøbt, der er bestilt tid til frisør, gaven er ikke helt på plads, men det hjælper, og så er der lige de små detaljer med bordkort, menukort, gæstebog mm. Jeg glæder mig til at vise mere i oktober.



søndag den 15. september 2013

Reklame for 1000ideer i Hendes Verden nr. 38 - helt gratis

Jeg har et abonnement på Hendes Verden. I begyndelsen fik jeg det af mine svigerforældre til jul og fødselsdag. Det betyder, at man får bladet allerede om lørdagen.Og stor var min overraskelse og glæde, da jeg så, at jeg havde fået tildelt overskriften "En side for dig".

lørdag den 7. september 2013

En fødselsdag fuld af mønstre

Jeg har lige haft fødselsdag, og fik mange skønne gaver, deriblandt en del nye opskriftsbøger og garn. Så det er kun tiden, der begrænser at komme i gang (og så lige alle de andre projekter, der venter på at blive afsluttet).
God weekend med sol og sensommervejr.

søndag den 1. september 2013

Kjole fra 2008 bliver nu til sweater

Ja så kom nogle af opbevaringskasserne frem for at pakke noget af sommertøjet væk. Heri finder jeg en kjole, som jeg lavede i 2008. Nej den er altså ikke god mere - alt for lang, og derfor er jeg nu ved at forvandle den til en sweater. Super nemt at travle op, så det er bare om at få strikket ærmer i og ribben blev snoninger. Tror den bliver god.



fredag den 23. august 2013

Pulsvarmere

Ja det er jo svært at tænke sig, at man får brug for pulsvarmere, når det er så dejlig sommervarmt. Min svigerinde fra Luxembourg var på besøg, og havde lavet et par flotteeksemplar i Noro. Et enkelt nøgle til et par.

mandag den 19. august 2013

En vest med low/high design

Lea ønskede sig en strikket vest, og da jeg var ved at være færdig med den, kom jeg i tanke om, at hun en del gange havde talt om low/hign design. Det går simpelthen ud på, at der skal være forskel i længeden på for og bagstykke. Kort foran og længere bagpå.... og sådan blev den. Hun tog den på med det samme. Og garnet er købt på udsalg så herligheden kostede kr. 150, og så naturligvis alle strikketimerne....




mandag den 12. august 2013

Retstrikket sweater færdig

Endelig færdig med en meget enkel sweater i glatstrikning, og med et par snoninger ved hver ragland. Derud over en smal hæklet kant omkring ærmerne og nederste kant. Garnets ujævnheder sørger for mønsteret - giver en god effekt.



søndag den 4. august 2013

Tilmeldt strikkemaskinekursus

Endelig lykkedes det mig, at finde og kommet på et hold, hvor jeg skal lære at strikke på maskine. Jeg har altid haft et ønske om at prøve, fordi jeg tænker, at man kunne få maskinen til at strikke alt det kedelige (glatstrikning), og så eksperimentere med finesserne i hånden. Og når man så blev rigtig god, kunne man måske lære en hel del mere....eller at tage et kursus mere i oktober....

Jeg er dog sikker på at jeg vil have forskellige projekter til bilturen, flyveturen, foran fjernsynet mm.


tirsdag den 30. juli 2013

Ting til storskrald - hvis er de?

I den kommune hvor jeg bor, kan man hver 2. uge sætte ting ud til storskrald. Et par gange har jeg set gode ting, og så banker jeg på, og spøger om jeg må tage dem.
Dagen før storskrald og om morgen, kører der mange folk rund og roder i det, som der er smidt ud. Ingen banker på. Nu er spøgsmålet - hvad skal man egentlig? Tage selv eller bede om lov?







søndag den 28. juli 2013

Fejl i mønster fra 2008 - koden knækket

I sommeren 2008 hæklede jeg et barnevognstæppe som for længst var foræret væk til en lille ny. Jeg har netop fået en mail om, at mønsteret ikke lige var til at få til at passe. Der var ikke så meget andet at gøre, end at finde garn og hæklenål frem, og så se hvordan det blev  ....
Da jeg var færdig, og havde fundet fejlen, var koden imidlertid knækket og en fin fotoserie af hele lappen med forskelligt garn viste, hvordan mønsteret skulle laves. Super god idet at vise et mønster på den måde - det vil jeg huske. Se evt. Creative Tail for ide.

 

torsdag den 18. juli 2013

Borplade af knust porcelæn og fliser

Vi har endelig fået tid til at arbejde med fliser og porcelæn med skår, som vi laver mosaik ud af. Første læring var, at det er en fordel at porcelænet har samme højde.... Nå men egentligt blev det ganske godt, så næste forsøg vil helt sikkert blive endnu bedre. Fra en håndværker har vi fået et tip om at bruge fugepasta, når man lægger fliserne/mosaikkerne på en træplade. Den fugemasse giver sig sammen med træet, så der kommer ikke så nemt laver sprækker. Køber man materialerne i et byggemarked får man mere for pengene.

søndag den 14. juli 2013

Udsmykning af skråvæg med tavlelak

Pludselig er sommeren fuld af blæsevejr, og det er tid til at rykke indenfor. Vi benytter lejligheden til at dekorere Lea' skråvæg med tavlemaling. Først flere små billedrammer, som hun selv former og maler, og når det er tørt om 48 timer, må vi tegne på det. Måske skal der dekorationsbånd rund om - det vil tiden vise. Vi vender tilbage med det færdige resultat.....


mandag den 8. juli 2013

Små enkelte ideer fra Kroatien

Netop kommet hjem til dansk sommer fra en skøn ferie i Kroatien - kan man ønske sig andet?
Købte et par enkelte souvenirs lavet i træ. Læg mærke til lukningen af papirsposen, der nemt kan laves med en hullemaskine og en "rå" snor. Skibet skal være til nøgler i sommerhuset, køleskabsmagneten vil minde os om en dejlig ferie, og det sidste er faktisk et stearinlys, hvor frontpladen også er et hus med magnet. 2 i 1 souvenir for kr. 25 som sælgeren sagde, og vi hurtige til at slå til for sådan et tilbud.

Man får helt lyst til at male små huse ......



søndag den 23. juni 2013

Du danske sommer ..

I år har vi valgt at fejre Sct. Hans hjemme i haven med Lea' nye ildsted, snobrød, skumfiduser mm. Lea kunne klemme 7 skumfiduser ind uden at blive kvalt .... Super hyggeligt.





tirsdag den 11. juni 2013

Fra børne T-shirt til børnepude

Jeg har længe haft Lea' T-shirt liggende - den var for lille og der var kommet et stort hul i den efter hundens bid (da den var hvalp). Det var egentlig min mening at klippe forsideapplikationen ud, men det var slet ikke nødvendigt - T-shirten var lige akkurat stor nok til at blive omdannet til en pude.


søndag den 9. juni 2013

En Sweater mere i XL

Jeg nåede at blive færdig med manden sweater til fars dag. Ikke fordi jeg skal sørge for farsdagsgave mere, men det var godt med en deadline. Det er fint strikket, men måske en anelse for lille af en XL at være, men manden er ganske godt tilfreds.

torsdag den 30. maj 2013

Catwalk… på søndag

Jeg deltager som "crew" i Catwalk… Skaldet er smuk på søndag. Det er så heldigt, at alt er udsolgt og der er venteliste. Man kan fortsat støtte brystcancerforskning ved fx at byde på tøj og smykker fra arrangementet på www.lauritz.com



torsdag den 23. maj 2013

Genbrug skjorten til "lysmanchetter"

Denne sjove ide er fra Røde Kors Butikken i Nykøbing Sj., hvor man har genbrugt nogle skjorter til et fint sæt bestående af et pudebetræk og et par "lysmanchetter". Og hvis man ikke lige selv har tid, kan disse faktisk købes. Og mangler man en skjorte til et sådan projekt, klarer de også det.


mandag den 20. maj 2013

En æske mere bliver fornyet med strimler

Så fik vi lavet en æske mere, da vi var i sommerhuset. Vi havde en gammel kasse stående med et motiv af Micky Mouse - lidt falmet. Den har fået et nyt look med strimler fra nogle ugeblade.

søndag den 12. maj 2013

Skotøjsæsker med nyt look

Vi har givet et par skotøjsæsker nyt look ved at bruge reklamerne fra planteskolen. De mange flotte blomsterbilleder får nyt liv.

torsdag den 9. maj 2013

Et par gamle T-shirt får nyt liv

Lea havde en langærmet t-shirt, som var brugt til danseopvisning. Helt ensfarvet, sort og med lange ærmer. Den fik en pink lomme, og fik et mere smart look.
Så har vi prøvet at male på en enkelt t-shirt. Det er moderne med stjerne, og de er nemme at tegne på. I morgen er t-shirten klar, og bliver det godt, er jeg sikker på, at der er flere T-shirts der får en forvandling.