tirsdag den 31. januar 2012

Et par grydelapper kan man altid bruge

Af og til kan jeg ikke bestemme mig for, hvad jeg skal gå i gang med af større håndarbejdes projekter, eller jeg har brug for at se resultater i form af færdigt håndarbejde. Et par grydelapper kan man jo altid bruge eller give væk. Havde en rest bomuldgarn tilbage og hæklede et par dobbelte grydelapper. ”Nyt mønster” med 3 halve stg. m sammen hele vejen rundt.  

lørdag den 28. januar 2012

Hvordan kan man lade være at tage håndarbejde med på rejse?

Hvor dum kan man være ikke at tage sit "håndarbejdekit" med på rejse? Jeg har været 5 dage på konference, hvor der var en del flyvetid. Da jeg pakkede overvejede jeg, om jeg skulle tage noget håndarbejde med eller ej, men tænkte, at det bliver, der da ikke tid til (have bøger med). Og så på vej hjem måtte vi sidde 3 timer i flyet inden det kunne lette (første flyvetur var 3 time og næste 1½ time), og det endte med en ekstra overnatning ...

Tasken nedenfor er mere end 20 år gammel, og super god at pakke lidt håndarbejde i - fx. at hækle lapper er overkommeligt, og de lapper man laver på vej ud, kan snildt puttes i kufferterne, når man skal hjem så der er plads til flere. 
.

søndag den 22. januar 2012

Snart forår

Dagen er tiltaget med 1 time og 1 min, og der er kommet vintergækker og erantis i haven. Januars ekstra arbejde er snart til at se en ende på, når vi går ind i februar, så der igen bliver tid til håndarbejde, blog og 1000ideer.


onsdag den 18. januar 2012

Min mormors thehætte

Jeg har arvet min mormors thehætte, men jeg har ingen thekande, der passer til. Måske kan jeg heller ikke nænne at bruge den, for det er sådan et fint arbejde. Jeg tror ikke, at den er blevet brugt, for der er ingen the pletter. Den er strikket, og der er 2 lag, så theen kan holde sig varm, og så vil jeg tro, at den er strikket på pinde 2½. Måske køber jeg en lille thekande på et loppemarked - den kræver sin plads, for den er fuld af minder, om en meget kreativt person, som lærte mit at strikke og hækle.

søndag den 15. januar 2012

En notesbog med kærlighed

Jeg havde været væk en hel uge på konference, og da jeg kom hjem, ventede der mig en overraskelse. Min datter havde lavet en notesbog til mig fuld med hjerter på forsiden og en lille engel, for hun havde savnet mig så meget.... 

søndag den 8. januar 2012

Patentstrikket halstørklæde - færdigt

Pinde nr 8 og så derud af med patentstrik og det gåt hurtigt fremad, når der er tid til håndarbejde. Min mand har ønsket sig et af mine halstørklæder, og jeg havde håbet, at det kunne blive en julegave. Det nåede jeg imidlertid ikke - men bedre sent end aldrig, er det ikke det man siger.
God søndag!

torsdag den 5. januar 2012

Hjemmeside, cookies og EU krav - mere arbejde

Ja jeg er stille her på bloggen og med håndarbejde, for der er kommet en ny lovgivning i EU, der siger, at folk, der besøger ens hjemmeside, skal have information om og kontrol med, hvad der lagers på f.eks. deres PC, når de besøger ens webside. .... Og så skal man lige skrive noget sammen og få det lagt ud.

Det var godt, jeg ikke vidste, hvilke ekstra arbejde, der heletiden dukker op, når man kaster sig ud i at have en hjemmeside. Men hvor bliver man klog...

www.1000ideer har både fået en cookie politik og en privatlivspoiltik.