fredag den 23. august 2013

Pulsvarmere

Ja det er jo svært at tænke sig, at man får brug for pulsvarmere, når det er så dejlig sommervarmt. Min svigerinde fra Luxembourg var på besøg, og havde lavet et par flotteeksemplar i Noro. Et enkelt nøgle til et par.

mandag den 19. august 2013

En vest med low/high design

Lea ønskede sig en strikket vest, og da jeg var ved at være færdig med den, kom jeg i tanke om, at hun en del gange havde talt om low/hign design. Det går simpelthen ud på, at der skal være forskel i længeden på for og bagstykke. Kort foran og længere bagpå.... og sådan blev den. Hun tog den på med det samme. Og garnet er købt på udsalg så herligheden kostede kr. 150, og så naturligvis alle strikketimerne....




mandag den 12. august 2013

Retstrikket sweater færdig

Endelig færdig med en meget enkel sweater i glatstrikning, og med et par snoninger ved hver ragland. Derud over en smal hæklet kant omkring ærmerne og nederste kant. Garnets ujævnheder sørger for mønsteret - giver en god effekt.



søndag den 4. august 2013

Tilmeldt strikkemaskinekursus

Endelig lykkedes det mig, at finde og kommet på et hold, hvor jeg skal lære at strikke på maskine. Jeg har altid haft et ønske om at prøve, fordi jeg tænker, at man kunne få maskinen til at strikke alt det kedelige (glatstrikning), og så eksperimentere med finesserne i hånden. Og når man så blev rigtig god, kunne man måske lære en hel del mere....eller at tage et kursus mere i oktober....

Jeg er dog sikker på at jeg vil have forskellige projekter til bilturen, flyveturen, foran fjernsynet mm.