tirsdag den 12. juli 2011

2. dag på glaskursus

Når man arbejder med glas, er en af de vigtigste ting at forstå, at glas tager den tid det tar'. Så ovnen var ikke færdig med at køle af, da vi sluttede kl 18, og man kan ikke gøre andet end at vente for ellers stresser man glasset og det springer. Ellers har jeg lært at gibsmassen ikke må være for tyk, for så størkner den for hurtigt. Så de 2 lerforme fra i går måtte smides ud, og jeg har så en figur tilbage, der ligger i ovnen og venter på at blive smeltet med glas i. Måske er den færdig i morgen??

På skolen har man en kasteplads, hvor man simpelthen kan smide alt det ud, som ikke lige blev som det skulle. Billedet med hjertet stammer fra kastepladsen, hvor nogen har lagt brudstykkerne op som et hjerte.

Og ellers er der gjort klar til at sandblæse glas med nogle små eksempler, hvor man arbejder i forskelliget materiale fx. tape, lim eller en slags bogbind med lim på bagsiden.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar